5 ideer til at få tid til det sjove

Hvem kunne ikke bruge lidt mere sjov, grin og glæde? Det kan de fleste, hvis man spørger dem. For vi bruger rigtig meget af vores tid på praktiske gøremål og ting vi bør, og nogle synes endda at de ingen tid har til dem selv eller til at have det sjovt. Så her vil jeg komme med lidt forslag til hvordan du faktisk KAN få tid til sjov og spas - også i en presset hverdag.

  • Start hver uge med at sætte tid af i kalenderen til det du gerne vil og lad det være så vigtigt som forældremøder, din træning eller aftaler med veninden. Har du booket tid til det, er der større chancer for at der ER tid til det.
  • Sørg for at du laver det du synes er sjovt som det første, når du kommer hjem fra arbejde. Prioriter sjov over vasketøj, støvsugning og alt det andet, der hurtigt tager din tid. Tag tiden tilbage og bestem selv over den. Du kan sagtens fx bage sammen med ungerne, hvis du elsker det, eller sætte musik på og danse, læse en tegneserie eller hvad du nu finder sjovt.
  • Følg en sjov youtube kanal eller facebook-side og sæt fx alarmen til at ringe, når det passer at du bruger 5 min på lidt spas. Fx i en pause på arbejde, det er sundere end en rygepause og gladere medarbejdere er også mere produktive, så win win for alle :)
  • Put lidt spas ind i hverdagen, ved fx at bakke snagvendt ved morgenmaden, se hvem der bedst kan stå på et ben, mens i vasker op eller lægge tøj sammen med lukkede øjne. Det er muligt det bliver noget rod, men måske også lidt sjovt, hvis man er åben for det.
  • Start dagen med det bedste og sjoveste, om du så skal stå op lidt før eller du kan gøre det mens grøden/kaffen bliver klar, i badet eller i bilen på vej til arbejde. (jeg undskylder på forhånd, hvis det du synes er sjovest er at stå på ski, da det selvfølgelig er svært at gøre i badet, men her er det tilladt at bruge sin fantasi og så finde på noget andet sjovt, der passer sig eller er muligt at gøre i ovenstående og lign. tilfælde).

Hele pointen er at TAGE sig tid til det der er sjovt. Jeg ved de fleste ønsker at have mere tid, men lige der er vi allesammen tildelt fuldstændig den samme mængde. Ligesom Oprah, Obama og Ole Henriksen har vi alle 24 timer i døgnet, og det er kun spørgsmålet hvordan vi bruger dem. Og Ja du har helt sikkert mange ting der skal gøres, men du har også et liv der skal leves. Husk det er 5 IDEER til hvordan du kan gøre det, måske er det bare det der skal til for kickstarte din egen kreativitet, så du finder dine egne løsninger til hvordan du kan gøre noget mere af det sjove på DIN måde så det passer til DIT liv. Skræddersy det så det passer til dig og din hverdag.

Jeg vil elske at høre, hvordan du får tid til spas og løjer, så læg endelig en kommentar :)