Hvem passer på dig?

Har du prøvet at stå at sige farvel til dine små poder og høre dig selv sige "De skal nok passe godt på dig", mens de græder/ hulker/skriger afhængig af temperament og dagsform? Men du skal/vil afsted og du ved, at dem der skal passe dit barn, vil gøre deres bedste for at passe godt på dine guldklumper. Men hvad hvis du vendte den om?

Jeg skulle et smut væk fra min baby på 7 mdr den anden dag, og jeg siger til hende: "Far skal nok passe godt på dig". Men da jeg kigger på hende, slår det mig, at hun er slet ikke bekymret for om der bliver taget sig af hende. Hun har jo fuldstændig tillid til at verden er tryg, og at vi finder en måde at opfylde hendes behov på. Men jeg er jo, som hendes barslende mor, den hun har knyttet sig mest til. Det hun må være mest bange for, er at jeg forsvinder. Så jeg vendte den om og sagde i stedet til hende: "Jeg lover dig at passe godt på mig". Hun forstår det nok ikke endnu, men pludselig gav det meget mere mening at love at passe på mig. Samtidig blev jeg blev mindet om, at det jo ER mindst lige så vigtigt.

Dine børn ved nok ikke, hvor du skal hen og hvem der passer på DIG. Arbejde, træning osv er et vidt begreb for de små og tidsfornemmelse har de heller ikke meget af. Så det må egentlig være ret frygteligt at skulle se ens vigtigste person i verden overlades til nogen/noget man ikke kender eller har begreb om og ikke at vide hvem der tager sig af dig.

For er det i virkeligheden ikke det bedste vi kan give vores (små) børn? At deres vigtigste holdepunkt og hele deres verden trives og har det godt?

Så prøv at vende den om og lov at passe godt på dig selv, næste gang du har muligheden. Se hvad der sker og hvordan det føles.

Hvis det gav mening for dig, gør det det måske også for andre, så del endelig eller sign up, så modtager du når der er nyt fra os.

Skriv gerne en kommentar om, hvordan det gik med eksperimentet:) 

Vil du modtage nyt fra os, så meld dig til her.