Sådan gi'r du dig selv fri.

August er kommet og arbejdet og hverdagen venter forude. Så hvad med at prøve at gøre det nemmere for dig selv at vende tilbage til dagligdagen.

Det er en drøngod ide at uddelegere opgaver, så du ikke selv bliver overbebyrdet og stresset. Lad fx. ungerne hjælpe til med småting og begynd at lære dem lidt sværere opgaver, mens der er tid, så de hurtigere lære at kunne selv.

Eller lade andre pudse vinduer, bage kagen, stå for rengøring, afhentning af rensetøj eller græsslåning. Det er ingen skam at bede om hjælp og hvis man tilmed betaler nogen for at gøre det, er du bidragende til at samfundet kører rundt og hjælper andre til at få mad på bordet. Iøvrigt bliver andre ofte glade for at blive spurgt om deres hjælp. Dels viser du tillid til dem og dels betyder det at de kan bruges og har værdi. Og DET er en kæmpe gave. Vi vil alle gerne have værdi og kunne bruges til noget og det er en måde at lære dine børn det og at vise dine medmennesker det samme. Hvis ikke du er totalt overbebyrdet, synes du garanteret også det er fedt at blive spurgt, især, hvis det er noget du synes er sjovt og har nemt ved.

Her har jeg hyret vinduespudser, givet ungerne faste støvsugnings- og tørre støv af -dage. betalt knægten for lidt større opgaver (fordi han er så stor). Den yngste hjælper med at pakke varer og tømme poser og putte tøj i vaskemaskinen og med en begejstring og iver, som man ville ønske man selv havde.

Det tager noget tid at handle med den yngste, men har du ferie endnu kan du måske bruge lidt af tiden på at gøre den slags opgaver med dine børn eller lade dem hjælpe med at lave mad. Det kan være svært at nå at lade dem hjælpe til altid i hverdagene, for lad os være ærlige- det ta’r bare længere tid.
Men den tid er jo godt brugt, hvis ungerne kan lave mad selv til hele familien når de bliver større. (og hvis de selv kan lægge sengetøj på eller vaske op, eller pudse sko, ordne cykel, købe ind og bage kage til klassens time). Kan hilse og sige at jeg var svært tilfreds med at min store (på 11) selv handlede og lavede pasta-kødsovs til os, da jeg var syg og alene med børnene

Så brug denne sidste ferie-sløvhed/frihed på at uddelegere og lære nogen op til at hjælpe dig, med det du gerne vil uddelegere. Du gør dig selv og andre en tjeneste og det er jo lige i min og GoingHighers ånd :)

Del gerne hvis du har ideer til hvad eller hvordan man kan uddelegere, så det bliver nemmere og sjovere for dig at komme på arbejde efter ferien.